En online notesbog

Margin, padding og class bug i Internet Explorer 6.0

oktober 3rd, 2007. Kategori: Browser bugs and fixes, Webudvikling | 1 Kommentar »

Jeg havde en underlig bug i Internet Explorer 6.0 på mit site. Nogle af mine billeder havde en class selector med en tilhørende venstre margin.

Periodisk bug

IE kunne af en eller anden årsag ikke ALTID forstå den margin angivelse. Som regel de første gange man indlæste siden blev billederne placeret helt ude i venstre margin. Når jeg opdaterede siden, blev sandsynligheden for at IE placerede elementet rigtigt større og større.

En ikke optimal løsning

En meget mærkelig periodisk bug, jeg ikke har set omtalt nogen steder før. Jeg løste problemet ved at give class selectoren en padding istedet for en margin. Det virkede. Desværre kan den løsning jo kun bruges, hvis billledet ikke har har en border.

Webmaster værktøj. Browseshots.org

september 25th, 2007. Kategori: Webmaster værktøjer, Webudvikling | Ingen kommentarer »

Denne 5. artikel i rækken om gode webmasterværktøjer adskiller sig noget fra de andre. Hvor de  andre værktøjer har haft fokus på søgemaskine optimering og synlighed på Internettet handler dette mere om design.

Browsershots.org

Browsershots.org er et værktøj, der lader dig se screenshots af dit websted set i en lang række forskellige browsere fra IE 5-7, over Firefox og Opera, til Konqueror og Kazehakase. I den seneste udgave kan du også teste, hvordan din side ser ud i forskellige skærmopløsninger fra 640px-1600px i bredden.

Du krydser af, hvilke browsere du ønsker screenshots fra, og starter din request.  Din forespørgelse kører som standard i 30 minutter. Undervejs kan du forlænge tiden op til 30 minutter igen ved et tryk på en knap. Du bookmarker f.eks. siden, der kører din forspørgelse og vender så tilbage ca. hvert 30. minut og forlænger indtil, du har været alle browserne igennem. Og denne forlængelse er ofte nødvendig, for at nå igennem alle de browsere man har valgt. Browersershots.org er nemlig et populært site. Og det med meget god grund.

Design eller webmasterværktøj?

Egentligt er Browsershots.org mere et design værktøj end et webmaster værktøj. Men ofte er der overlap mellem de to funktioner. Ihvertfald hjælper det ikke, at din side er søgemaskineoptimeret, hvis folk skrider igen fordi siden ikke kan vises ordentligt i Firefox, Safari, IE 6 etc. etc. Og ja. Det sker faktisk rigtig ofte. Selv med sider, der er designet af såkaldte “professionelle bureauer”.

Sitet kan varmt anbefales og har du ikke testet dit site endnu, så er det bare om at komme igang. 🙂

 Browsershots.org

Århus genåbnet i Second Life

september 25th, 2007. Kategori: Second Life | 4 Kommentarer »

Efter en del retighedsproblemer med Århus (Aarhus) i Second Life, er øen åbnet for publikum igen. Problemerne skyldes overdragelse af rettigheder fra en lærer til en anden, da den tidligere ansvarlige KrystalPi Octavia, har fundet andet arbejde.

Overdragelsen medførte på et tidspunkt, at alle scripts på øen var sat ud af drift. Det blev fikset, men istedet var øen nu  lukket for alle, der ikke var medlem af Århus Købmandsskoles Gruppe.  Meget uhensigtsmæssigt, men det er ikke første gang jeg oplever problemer med rettighedsadministrationen i SL. 

Men nu er øen oppe og køre igen, og det samme er min kodesøjle.

 scripting_second_life.jpg

Så hvis du ikke har besøgt os før så kig forbi. Hent nogle gratis kodede objekter i kode søjlen og/eller en håndfuld scipts, du selv kan lege videre med.

Peekaboo bug fix. Elementer der forsvinder i Internet Explorer (IE)

september 15th, 2007. Kategori: Browser bugs and fixes, Webudvikling | 1 Kommentar »

Jeg er stødt på beskrivelser af peek-a-boo buggen mange gange, men er til nu selv blevet forskånet for problemet med forsvindende tekst eller andre elementer, der forsvinder i IE 6.

I mit tilfælde viste det sig som et stykke baggrundsgrafik, der fungerede ok, når man kom ind på siden eller opdaterede denne. Men minimerede jeg siden var grafikken forsvundet, når jeg maksimerede den igen.

Løsninger til peek-a-boo bug

Der findes utallige mere eller mindre komplicerede løsninger til at kurere denne bug. Jeg holder af de mest simple løsninger, så jeg surfede en del rundt før fandt jeg en passende.

Jeg tilføjede simpelthen en line-height til det div tag, hvor baggrundsgrafikken var sat i. Og voila. Mit problem var løst. Det er ikke sikkert at denne lette løsning løser dit problem, men det gode ved den er at det kun tager ca. 11 sekunder at teste.

Du kan læse om den simple line-height løsning på peekaboo buggen her.

Andre display bugs

Hvis du læse mere om tekster, links, grafik eller andre elementer, der forsvinder og dukker op igen på mystisk vis, så lav en søgning på f.eks. “peekaboo bug” eller lidt mere bredt på “display bug”. Både IE6 og IE7 har massive problemer med forskellige display-bugs.

I denne artikel beskriver jeg ikke færre end 3 løsninger med forsvindende elementer i Internet Explorer 6

Minimum height på div-tag i IE (internet explorer)

september 10th, 2007. Kategori: Browser bugs and fixes, Webudvikling | Ingen kommentarer »

Jeg er et par gange stødt på det problem, at div-tags i Internet Explorer ikke kan blive mindre end ca. 10-15 pixels i højden. Det har ofte irriteret mig, når jeg har brugt et div-tag til at lave en eller anden form for bjælke/skille linie, og jeg ikke har villet bruge et hr-tag.

Løsningen

Jeg har forgæves ledt efter en løsning på denne “bug”. Nu lykkedes det endelig selv at fifle mig frem til en løsning.

Jeg satte et tomt p-tag in i div-tagget og satte så CSS’en til:

#tomdiv p{
       margin: 0px;
       padding: 0px;
}

Og problemet var løst.

Kreativt redskab til webredaktør. Søgeordsværktøj fra Google.

september 2nd, 2007. Kategori: Søgemaskineoptimering, Webmaster værktøjer, Webudvikling | Ingen kommentarer »

Webredaktør. Det er  et af Googles Søgeordsværktøj forslag til et alternativt søgeord for webmaster. Og nu har jeg så brugt webmaster i de tidligere artikler, så hvorfor ikke tage min egen medicin og bruge webredaktør. 

Googles søgeords værktøj er netop udviklet til at optimere søgeord på din hjemmeside for at opnå et bedre resultat på søgemaskinerne.  Og faktisk spytter Google nok alternative søgeord og sætninger til, at den service er rigtig god og meget inspirerende.

Men nok snak. Prøv det hellere selv. Det er ikke altid resultaterne er direkte brugbare, men det er et godt redskab til at få nye idéer til at optimere søgeordene på din hjemmeside. En af googles fordele i forhold til andre services er, at den kommer med danske forslag, i modsætning til mange af de store amerikanske vækrtøjer.

Googles søgeords værktøj 

Endnu et godt webmaster redskab. Søgemaskine Position

august 28th, 2007. Kategori: Søgemaskineoptimering, Webmaster værktøjer, Webudvikling | Ingen kommentarer »

Faldt lige over endnu et super godt redskab for webmastere og andre, der laver søgemaskine optimering.  Jeg har lige lavet et nyt site for et mindre ejendomsselskab i Århus og på trods af en grundig søgemaskine optimering, havde jeg svært ved at finde resultaterne af mine anstrengelser på google. Jeg fandt ud af, at der er mange, der har optimeret på ledige lejligheder, århus og københavn.

Endvidere sad jeg med et meget lille site, men kun lidt tekst og få ledige lejligheder. Svært at hamle op med de store portaler så. Heldigvis er lejligheds-søgning noget, der som regel får folk til at tjekke mere end den første side på Google. 😉

Tidsbesparende redskab 

Efter forgæves at have forsøgt at google mig frem til nogen gode redskaber, jeg kunne bruge til at finde placeringen på Google, besøgte jeg iwebtool.com, som har et hav af nyttige redskaber. Og fandt så hurtigt deres Search Engine Position-redskab, der viser din position på bestemte søgeord/søgetermer på Google.

Sitet ( jaegersborg-bolig.dk ) lå og rodede rundt mellem 25 og 40 afhængig af søgeordene. Ikke værst når sitet kun er 14 dage gammelt og konkurencen taget i betragtning.

LSL Scripting. RGB farver og vektorer i Second Life.

august 26th, 2007. Kategori: Second Life, Second Life scripting | Ingen kommentarer »

Her er et sjovt lile begynder script, som skifter farve på et objekt, når man klikker på det. Hvis man sætter den ene af de to farver til sort, vil det se ud som om man tænder og slukker objektet, når man berører det i Second Life.

Let og simpel interaktion med lsl (linden scripting language) programmering.

Vektor. En LSL variabel

En variabel type i lsl scripting er vektoren. Den bruges til at gemme 3 dimensionelle værdier, som feks rgb farver angivet i de tre farvekanaler, rød, grøn og blå. Farvescriptsene i lsl er sjove at lege med. Og det giver en god forståelse af både vector variabel og rgb farver. ( Afstande og postioner er et andet eksempel på værdier med 3 dimensioner. Her repræsenterer værdierne selvfølgelig koordinater)

Scriptet

Copy-paste lsl scriptet, placer det i et objekt, og begynd at leg. OBS: Dette lsl script ligger også i min “danske scripts” kasse på aarhus i Second Life.

 default  //default er obligatorisk
{
    state_entry()
    {
        llSay(0, “‘Touch’ for at taende mig.”); //objektet snakker
        llSetColor(<0,0,0>, ALL_SIDES);  // saetter RGB farverne en af gangen. 
//Du kan selv saette nye vaerdier ind. ( mellem 0 og 1 ( nu er den sort))
    }

    touch_start(integer total_number) // ved beroering
    {
        state off; 
    }
}

state off 
{
    state_entry()
    {
        llSay(0, “‘Touch’ for at slukke igen”);
        llSetColor(<0.8,0.8,0.2>, ALL_SIDES);  //saetter RGB farverne en af gangen.
//Du kan selv saette nye vaerdier ind. ( mellem 0 og 1 ( nu er den guld))
    }

    touch_start(integer total_number) // ved beroering
    {
        state default;
    }   
   
}

Læs mere om vector variabel, LSL og second life scripting på min hjemmeside.

Google analytics. Genialt og gratis værktøj for webmastere.

august 25th, 2007. Kategori: Søgemaskineoptimering, Webmaster værktøjer, Webudvikling | Ingen kommentarer »

Dette indlæg om webmasterværktøjer, handler om  Google analytics.  Det største, mest alsidige og mest fleksible værktøj i serien til nu.

Statistik

Google analytics er et kæmpestort statistik værktøj. Det er gratis at bruge og kan det samme som mange af de store kommercielle produkter. Uvurderligt for webmasteren. Med Google analytics kan du se stort set ALT om dine brugere. Nydeligt opstillet i overskuelige statistikker.

Google analytics kræver en gratis Google konto, og at du placerer et lille JavaScript i bunden af alle dine sider, lige før det afsluttende body-tag. Ca. 24 timer efter tilmeldingen, starter det at vælte ind med data og statistikker… Hvis du vel og mærke har nogle besøgende.  😉

1000 funktioner

Mulighederne I Google analytics er  overvældende. Oplysningerne og kombinationsmulighederne er så mange at, det er umuligt at give en kort beskrivelse af dem.  Her er istedet  en kort opremsning af nogle af de mest interssante og nyttige funktioner og statistikker.

  • Hvor kommer dine besøgende fra. Byer, lande og verdensdele.
  • Hvordan har de fundet din side. Hvilken anden side har henvist dem.
  • Hvilke søgeord har de benyttet på søgemaskinerne for at finde dig.
  • Hvilke sider har de besøgt. Hvilke sider er de startet på og på hvilke sider har dit forladt dit websted.
  • Hvilke teknologier benytter de sig af. Browsere, plugins, skærmopløsninger, styresystemer etc.

Oplysningerne er uundværlige, når du skal optimere dit website. Ingen søgemaskine optimering uden statistik.

Viderebearbejdning

Er der påfaldende mange, der forlader websitet fra den samme side? Hvilke søgetermer bruger de og hvilke søgeord giver flest besøgende? Hvilke sektioner får flest besøgende? Hvilke teknologier skal du tage hensyn til i dit webdesign?Hvor finder brugerne din side. osv osv

Jeg bliver ved med at kunne finde nye muligheder og interessante oplysninger i statistikkerne fra Google analytics. Denne service kan kun anbefales på det varmeste. Værktøjet er simpelt hen et must for enhver webmaster.

Google analytics

Læs de 3 første artikler:

Webmasterværktøjer. Google webmaster tools

august 24th, 2007. Kategori: Søgemaskineoptimering, Webmaster værktøjer, Webudvikling | Ingen kommentarer »

Min tredie artikel om webmasterværktøjer behandler et af de mest nyttige værktøjer, nemlig Google webmaster tools.

Googles eget webmasterværktøj er altid det første værktøj, jeg bruger i forbindelse med oprettelsen af et nyt site. Det kræver, at du har en gratis  konto ved Google, og at du uploader en html-fil til din webserver. Det sidste er for at bevise, at du har  adgang til sitet. D.v.s  at du ikke kan bruge Google webmaster tools til at tjekke dine konkurenter.

En Google indeksering tager altid tid første gang. Med Googles webmasterværktøj, kan du følge processen nøje og selv hjælpe til med at speede den op.

Funktioner i webmaster tool

Google webmaster tools tilbyder mange forskellige funktioner, der primært beskæftiger sig med, hvordan Google selv kategoriserer og indekserer dit website.  Nogle af de mest nyttige funktioner er:

  • Indekseringsoplysninger. Hvad ved Google om dit websted
  • Statistikker for topforespørgelser
  • Gennemgangsfrekvens. Hvor tit kommer googlebots forbi. Hvis du laver større ændringer kan du efterfølgende sætte gennemgangsfrekvensen op, så din nye struktur eller indhold hurtigere bliver indekseret.
  • Fejl på hjemmesiden. God til at fange fejl i f.eks links
  • Upload af sitemap, sikre en hurtigere og mere korrekt indeksering

Derudover indeholder Google webmaster tools flere mere eller mindre brugbare værktøjer.

Hjælp til webmastertools og søgemaskineoptimering

Endelig har Google flere fora, hjælpefiler og en blog for webmastere. Der kan findes mængder af nyttige informationer, der hjælper webmasteren med tilrettelægge sit site, så Googles indeksering af hjemmesiden optimeres.

Læs også mine andre artikler i serien: