Niels Gamborg

Niels Gamborg



Mail: webmaster@nielsgamborg.dk
Website: www.nielsgamborg.dk
Freelance: http://freelance.nielsgamborg.dk

Præsentation

Jeg hedder Niels Gamborg og er 42 år. Jeg bor syd for Århus med min kone og mine to drenge.

Som ivrig amatørfotograf har jeg altid leget med lys, kompositon og farver. Et lille udpluk af mine billeder kan findes her på siden.


Jeg er oprindeligt uddannet pædagog og har arbejdet 13 år på fritidshjem. Men en langvarig interesse for både IT og kreativt arbejde, fik mig til at tage springet og starte på en uddannelse som multimediedesigner.

Min pædagogiske baggrund har givet mig en god ballast og mange kompetencer, især indenfor det kommunikative område. Men alt det kan du finde meget mere om her på mit CV.

Spidskompetencer

Overordnet skal mine stærke sider findes indenfor webudvikling, brugervenlighed og kommunikation.
Indenfor det tekniske område har jeg stor erfaring med:


Derudover har jeg i mange år beskæftiget mig med mennesker og arbejdet aktivt med:

Jeg har altid arbejdet kreativt med foto og grafik, og har en stor viden om teoretisk og praktisk design. Jeg arbejder hjemmevant i grafiske programmer som Photoshop og Illustrator.

Erfaring

I mine 13 år som pædagog har jeg arbejdet intensivt med kommunikation, som jeg anser for at være et af pædagogikkens vigtigste værktøjer.

Det har givet mig stor erfaring med at bruge mange forskellige former for kommunikation i mange forskellige sammenhænge. Og især at tilpasse kommunikationen efter budskab, kontekst og modtager.

Som webudvikler har denne fokus på mennesker og kommunikation medført, at jeg har specialiseret mig i brugervenlighed, tilgængelighed og service på nettet.

Kronologisk Oversigt

Årstal Beskæftigelse
2008- Webudvikler Statsbiblioteket
2006-2008 Multimediedesigner uddannelsen
1999-2006 Fritidsgården. Pædagog
1998 Børnepasningsorlov
1995-1997 Fritidshjemmet Vidtskuevej. Pædagog
1994 New Zealand.
1989-1993 Jysk Pædagog Seminarium. Pædagog uddannelsen
1988 Moesgård Museum. Udstillingsmedarbejder
1987 Højskolen Strand. Kreativ Højskole
1984-1986 Fløjstrup Skovdistrikt. Skovarbejder
1980-1984 Viby Amtsgymnasium. Matematisk-fysisk linie
1971-1980 Kragelundsskolen. Folkeskole i Århus
1964 Født i Sønderborg

Andet relevant

Jeg har gennem de seneste år blandt andet modtaget efteruddannelse i:

Baggrund

Jer er lykkeligt gift på 11. år og har to drenge på 8 og 10 år. Jeg bruger meget tid sammen med familien, og har haft den store glæde, at have haft forældreorlov med begge mine sønner, da de var små.

Som person er jeg tolerant og tålmodig, og møder min omverden med en anerkendende tilgang. Jeg formår at sige både til og fra på en konstruktiv måde. Derfor trives jeg godt i team arbejde og mine kolleger trives sædvanlig vis også i samarbejdet med mig.

Både privat og arbejdsmæssigt, forholder jeg mig logisk og analytisk til de opgaver jeg skal løse, og går struktureret og velovervejet til arbejdet.

Interesser

Jeg er friluftsmenneske og tilbringer en del af min fritid udendørs på f.eks. at fotografere, vandre og være i naturen. Derudover har jeg altid haft mange og forskellige hobbies, samt tilhørende store stakke af faglitteratur.

Det har spændt vidt fra ornitologi og geologi, over guitarspil og maleri, til tennis og fjeldvandring. Mine mange hobbies udspringer af en stor nysgerrighed og videbegær.