Design tips

Brugervenlighed

Fremhæv dine links. Brugerne leder efter links, så hvis dine linktekster er sigende finder brugeren hurtigt, det han leder efter.

Brugervenlige tekster

Loven om Figur og Baggrund

"Den mindste, afgrænsede figur på arealet vil først blive opfattet som figuren."

Gestalt lovene. Figur

Denne klasiske figur (Rubins vase) viser på fremragende vis, hvad der kan ske når figur og baggrund er lige store, og ikke er klart defineret. Vi kommer i tvivl. Hvad er forgrund og hvad er baggrund?

I dette tilfælde har Rubin selvfølgelig arbejdet bevidst med at pirre vores sanser, men hvis vi ikke er tydelige nok i vores definition af for og baggrund, vil vores brugere blive forvirrede og have svært ved at overskue indholdet på vores side.

Gestaltlove i praksis

Gestaltlove. Loven om figur og baggrund

DR ungdom 5-10-2008

Her ses et eksempel på en så kraftig baggrund, at den skriger på opmærksomhed. Heldigvis er det i dette tilfælde gjort med vilje. Disse kraftige baggrunde er kommet på mode på mange unge sites.

Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, men mode har det med at trodse al fornuft. ;)

En af konsekvenserne af så kraftig en baggund, er at alt indhold skal placeres på farvede flader. Det har DR heldigvis også har gjort med de fleste af informationerne. Men nederst på siden ligger faktisk en række links til andre DR ungdomssider. Disse ligger direkte oven på baggrunden og er temmelige svære at læse.

Af andre gestaltlove på sitet, er også gestaltloven om lukkethed og gestaltloven om nærhed tydelige.

Loven om figur og grund

I forhold til webdesignet betyder gestaltloven om figur og grund, at det er vigtigt, at forgrunden og baggrunden er godt definerede. Så sørg for at baggrunden ikke tager magten fra figuren eller forgrunden.

En måde at gøre det på, er ved at sørge for at der er nok kontrast. Kontrasterne er med til at løfte figuren fra baggrunden og dermed tydeliggøre, hvad der er figur, og hvad der er baggrund.

En af de hyppigste fejl, er en urolig eller kraftig farvet baggrund, der gør tekst vanskelig at læse. Jeg hører ofte argumentet: "Jeg kan godt læse, hvad der står". Og det kan jeg som regel også, men pointen er, at den energi jeg bruger på at tyde bogstaver, kan jeg ikke bruge på at fange indhold og budskaber.

Det handler om at gøre det let for brugeren. Så er der en chance for, at han vender tilbage.

Læs mere om Kontraster generelt, Farvekontrast eller Formkontrast.